ENTREPRENØRFIRMAET ERIK PEDERSEN A/S
Historie
Firmaets historie går langt tilbage, nøjagtig hvor langt vides ikke med sikkerhed. Det startede formodentlig omkring 1930 hvor Dræningsmester Rasmus Pedersen etablerede firmaet. Han drev firmaet fra Ørsted ikke langt fra vores nuværende adresse. Rasmus Pedersen forestod dræningsarbejde med daglejere typisk fra landbruget.
Sønnen Svend Pedersen startede i faderens virksomhed i 1942 og overtog denne efter faderens død i 1952. Firmaet blev herefter videreført som Dræningsmester Svend Pedersen.
Firmaet udførte forsat hovedsageligt dræningsarbejde for bønderne. Firmaet udførte meget dræn- og grøftearbejde i samarbejde med Hedeselskabet ved etablering og vedligeholdelse af de kunstige afvandede og inddæmmede landbrugsjorder rundt omkring på Djursland. Gennem tiderne har firmaet etableret kilometervis af dræn for private lodsejere og
Da mekaniseringen for alvor tog fart blev der investeret i datidens entreprenørmaskiner og arbejdet blev udvidet til andre entreprenøropgaver. Grundudgravning, jordflytning, rørlægning og kloakering blev en naturlige opgaver parallelt med drænarbejdet. Firmaet udførte mange kloakeringsopgaver for kommunerne. Firmaet skiftede navn til Entreprenør Svend Pedersen.
I 1976 startede sønnen Erik Pedersen i faderens firma efter endt ingeniøruddannelse. Hovedopgaverne forsatte inden for Jord- kloak- og anlægsopgaver. Efter hånden overtog maskinerne meget af det hårde arbejde og firmaet startede opbygningen af en alsidig maskinpark til udførelse af små og mellemstore opgaver.
I 1980 overtog Erik Pedersen halvdelen af firmaet og drev det med sin fader frem til 1996 videreført som Entreprenørfirmaet Svend og Erik Pedersen I/S. Herefter overtog Erik Pedersen sidste halvdel og ejede det alene frem til 2008
Historien gentog sig i 2008 da sønnerne Rasmus og Simon overtog en del af firmaet. I dag drives firmaet derfor videre med 3. og 4. generation.
ENTREPRENØRFIRMAET ERIK PEDERSEN A/S på sociale medier
Følg med hos Entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S
På vores Facebook-side deler vi glimt fra hverdagen på byggepladsen, spændende projekter i Østjylland og før/efter-billeder af vores arbejde. Du får også indblik i vores dygtige medarbejdere, maskiner i aktion og de løsninger, vi skaber for både private og erhverv.
Følg os og vær med hele vejen – fra første spadestik til færdigt resultat.